Klovnen der bare ikke var særlig sjov – Premiereforestilling
En rørende og humoristisk fortælling om at føle sig utilstrækkelig.
Co-produktion med De Røde Heste
Klovnen Dummy er ikke særlig sjov. Det er ellers ren matematik, beretter den pensionerede cirkusløve, for en klovn bør måle sin succes i, hvor mange der griner. Men der er ikke mange, som griner ad Dummy. Og snart bliver han fyret, for uanset hvad Dummy gør for at få publikum til at grine, forbliver de stille og eftertænksomme. Måske er Dummy bare en klovn til at være klovn!
Fremstillet med kærlig humor følger vi Dummys bevægende forsøg på at få latterbarometeret i top. Men hvad med alvor og eftertænksomhed? Kan succes ikke måles i så meget mere end bare grin – selv når man er klovn?
Forestillingen er skabt efter Kim Fupz Aakesons charmerende børnebog af samme navn.
Billederne i sidens top er kun procesbilleder fra den igangværende produktion af forestillingen. De rigtige forestillingsbilleder kommer på, så snart dette er muligt.
Forestillingen er refusionsgodkendt og støttet af Statens Kunstfond, AP Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Dansk Skuespillerforbunds Produktionsstøttemidler.
OBS
Der kan ikke købes billetter til hverdagsforestillinger om formiddagen via hjemmesiden.
Disse forestillinger er forbeholdt skoler og institutioner.
Skoler og institutioner kan ringe på + (45) 86 24 05 72 for at booke billetter.
Medvirkende
Medvirkende Claus Mandøe og Max Bering
Manuskript Claus Mandøe efter Kim Fupz Aakesons bog af samme navn
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Amanda Axelsen Sigaard
Scenografiassistent Niels Willum Andreasen
Lysdesign Morten Ladefoged
Musik Max Bering
Værksted/teknik Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen
Videoanimation Christoffer Brekne, Amanda Axelsen Sigaard
Foto Teater Refleksion