Med tiden
Et træ, to mænd – tre liv og en spirende begyndelse
Det er en stor opgave at passe på et nyt liv. Der erfarer to træ-passere, da de modtager et lille frø, som det skal plante, nusse og pleje, mens det gror.
De går begge til opgaven med stor indlevelse og barnlig stædighed, og på komisk vis opstår en let rivalisering mellem dem, som forgrener sig fra hverdagens små sysler til opfostringen af træet.
I kærlig modvind slår man som bekendt stærke rødder, og der kan ikke sås tvivl om deres omsorg for træet, som stille vokser sig større og stærkere. For hvad giver bedre næring end den omsorg, vi drager for hinanden og naturen? Og hvem er det egentlig, der passer på hvem?
Co-produktion og skabt af Teater Refleksion, De Røde Heste og Andy Manley i samarbejde med Randers Teater.
Medvirkende
Medvirkende Andy Manley, Claus Mandøe
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi Amanda Axelsen Sigaard
Musik Danny Krass
Lysdesign/Teknik Morten Ladefoged, Morten Meilvang Laursen
Værksted William Højberg Nielsen