Gerdas rejse
En magisk teaterinstallation for hele familien baseret på H.C. Andersens “Snedronningen”
Følg spejlsplinterne gennem dryppende isgrotter, rosendufte og dyb birkeskov omgivet af tæt mørke og funklende lys. En labyrintisk rejse i Gerdas fodspor. Gerda, der med sin varme og urokkelige kærlighed overvandt hekseri, røvere og Nordpolens isnende kulde for at nå frem til Snedronningens slot.
“Gerdas rejse” fik Reumert Prisen for Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2017.
“En rejse, som – via suveræne visuelle teknikker og finurlige rumindretninger – overvælder visuelt og sætter øjnene på stilke” (…) “‘Gerdas rejse’ er et eksempel på teater af international klasse og et forbilledligt eksempel på, at samarbejder med udenlandske kunstnere kan få 1+1 til at give meget mere end 2.”
– ★★★★★★ Aarhus Stiftstidende
“‘Gerdas rejse’ er kunst og teater, når det er allermest socialt, sublimt og samarbejdsskabende. Det er en utrolig og eventyrlig rejse og den perfekte juleoplevelse for hele familien.”
– ★★★★★☆ Kristeligt Dagblad
Medvirkende
Koncept Mariann Aagaard
Scenografi Mariann Aagaard, Paolo Cardona, Christophe Loiseau, Olive Guillemain
Lyddesign Andreas Sandborg
Lysdesign Produktionsholdet
Teknik/værksted Morten Meilvang Laursen, William Højbjerg Nielsen, Sander Rosenkilde, Rebekah Caputo, Bodil Buonaventzen, Niels Willum Andreasen, Peter Eskildsen, Amanda Axelsen Sigaard, Redia Wahlberg