Kursus i dukkeføring
Et tre-dages kursus i kunsten at skabe liv i en dukke
Hvordan får man en dukke af træ/papir/skumgummi til at blive troværdig og levende og i stand til at udtrykke essentielle, menneskelige følelser?
“Den største ros man kan få som dukkefører, er kommentarer som ‘Jeg kunne se dukken tænke’, ‘Jeg kunne se dukken smile’, ‘Jeg kunne se dukken græde’. Det er den illusion, man som dukkefører altid stræber efter at nå.” – Bjarne Sandborg
På kurset introduceres du til de metoder og redskaber, som skal til for at skabe denne illusion.
Det kræver ingen specifikke kvalifikationer at deltage – alle kan være med!
Lidt om Bjarne Sandborg
Bjarne Sandborg er instruktør og dukkefører. Hans uddannelse er stykket sammen af 4 år på Aarhus Teater Akademi/Nordisk Teaterskole samt et væld af gode og inspirerende samarbejder gennem årene. Bjarne er kunstnerisk leder af Teater Refleksion, som han grundlagde i 1990.