Dukkemager for en dag

AFLYST GRUNDET SYGDOM!
Alle der har købt billet vil blive kontaktet.

Familieworkshop med table-top puppets

Kom og lav jeres egen udtryksfulde dukke ved hjælp af simple men virkningsfulde teknikker indenfor dukkemagerfaget. Bagefter puster vi liv i dukkerne med små tips og tricks.

Vi arbejder kun med lettilgængelige og organiske materialer som papir, pap, træ og snor. Derfor er arbejdet også lige til at kopiere og tage med hjem i stuen, hvorfra kun fantasien sætter grænser for det videre forløb. Og hvem ved, måske kan I snart kan invitere hele familien i teatret!

OBS Alle børn skal være i følgeskab med min. én voksen. Både børn og voksne deltager i workshoppen, og alle skal have billet.

 

Lidt om Amanda

Amanda Axelsen Sigaard blev uddannet designer fra Designskolen Kolding i 2016 og har både under og efter sit uddannelsesforløb høstet god erfaring i at undervise. Amanda står årligt for flere af Teater Refleksions kreative workshops for børn som voksne, og tidligere har hun arbejdet som billedskoleunderviser hos Kolding Billedskole.

Amanda har en del erfaring med teater og teaterinstallationer og har deltaget i samarbejder med både ARoS, Moesgaard og flere andre teatre og kunstnere i og omkring Aarhus. Derudover har Amanda været fast tilknyttet alle Teater Refleksions produktioner siden 2017 og har sin daglige gang i huset som vores dukkemager, scenograf og kostumeansvarlige.

Dato

12. eller 13. februar 2025

Spilletider

Det er muligt at deltage på workshoppen enten d. 12. eller d. 13. februar.

Finder sted fra kl. 13.00 – 16.00 begge dage.

Alder

Fra 8 år

Antal deltagere

16

Underviser

Amanda Axelsen Siggaard

Sted

Teater Refleksion

Pris

150 kr. pr. deltager

Tilmeld nyhedsbrev