Paradis

Levende og humoristisk fortælling om den triste bedemand, der ikke kan få øje på livet
De Røde Heste og Teater Refleksion

Bedemandens hverdag er trist og grå. Hver dag går han på arbejde, og når han er færdig, går han hjem igen. Han bor alene, har ingen venner og kæledyr har det med at dø tidligt, ved han, så det kan ikke rigtig betale sig. Blomster visner – ja alt forgår, og han er i det hele taget ikke særlig imponeret over livet.

Men han har en helt særlig evne: han kan nemlig tale med de døde, og de døde taler gerne om blomster, damers numser,  carporte, vejret og alt det, de ikke nåede. Og pludselig tager livet fat om bedemanden!

‘Paradis’ er en livsbekræftende fortælling, der har stor menneskelig dybde. Med humoristisk lethed præsenteres vi for livets kontrastfyldte vilkår. Sorgen er glædens forudsætning – døden livets præmis, og selvom hverken livet eller døden er ensidig glædelig, findes paradis måske alligevel på begge sider af kistelåget?


”Teater Refleksion og De Røde Heste har tryllet Kim Fupz Aakesons fantastiske bog »Paradis« om til en humoristisk og livsbekræftende forestilling” ⭐⭐⭐⭐⭐ – Århus Stiftstidende 

⭐⭐⭐⭐⭐ – Teateravisen

 

 

HVAD BETYDER CORONA FOR DIT BESØG I TEATRET?
Du finder alle retningslinjer for aften-, weekend-, skole- og institutionsforestillinger her.

Vær dog særligt opmærksom på følgende retningslinjer for aften- og weekendforestillinger:

Ved køb af flere billetter: Alle der køber mere en én billet ad gangen, får sæder i matchende antal ved siden af hinanden. Det betyder, at der vil være mindre end en meters afstand fra næstetip til næstetip mellem dig og dem, du kommer med/køber ind til.

Ved køb af enkeltbillet: Skal der være en meter fra næstetip til næstetip mellem dig og dine sidemænd, skal alle billetter købes enkeltvis. Da vi skal have logistikken til at gå op pr. forestilling, kan man dog ikke være sikker på at komme til at side ved siden af hinanden.

OBS:
Der kan ikke købes billetter til hverdagsforestillinger om formiddagen via hjemmesiden. Forestillingerne er forbeholdt skoler og institutioner. Ring på + (45) 86 24 05 72 for at booke billetter.

Medvirkende

 

Teater De Røde Heste og Teater Refleksion
Medvirkende Claus Mandøe
Manuskript Claus Mandøe efter Kim Fupz Aakesons bog "Paradis"
Instruktion Bjarne Sandborg
Dukker/scenografi Mariann Aagaard, assisteret af Niels Willum Andreasen, Nanna Rosalia Sigaard og Naja Schønemann
Lysdesign Morten Ladefoged
Musik/lyddesign Niels Kilele, Morten Meilvang Laursen, Carsten Kær
Værksted/teknik Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen, Tomas Edquist

Foto Bo Amstrup

Praktisk information
For skoler og institutioner