Papkasseleg – Familieworkshop

Særlig Søndag

Vi leger alt, hvad vi kan finde på, med papkasser.
Vi bygger, klipper, klistrer og maler papkasserne, så de bliver til alt muligt.

Pris. 100 kr. pr. deltager
Underviser: Dukkefører Sif Jessen Hymøller

 

Underviserprofil:
Sif Jessen Hymøller har stor erfaring med at afholde kreative workshops for børn og deres voksne. Til dagligt leder Sif Teater Håndholdt, hvor hun skaber teater med dukker og objekter og hovedsageligt spiller for det yngste publikum.

Sif har de sidste 13 år arbejdet professionelt som dukkefører og har optrådt på både TV samt i adskillige teaterforestillinger. Siden 2008 har hun også været tilknyttet Teater Refleksion.

Sif er i udgangspunktet autodidakt men har taget en efteruddannelse på London School of Puppetry.

 

HVAD BETYDER CORONA FOR DIT BESØG I TEATRET?
Du finder alle retningslinjer for aften-, weekend-, skole- og institutionsforestillinger HER.

WORKSHOPS:
• Vi sørger for at alle deltagere arbejder i de grupper, de kommer, og at der er god afstand mellem alle grupper.
• I tilfælde af sygdom refunderer vi alle workshop-billetter.
• Skulle det blive nødvendigt at aflyse hele workshoppen, refunderer vi alle købte billetter til pågældende workshop.
• Vi stiller spritdispensere til rådighed, og vi anbefaler, at du benytter dem, når du kommer, og når du går.
• Vi sætter ind med ekstra rengøring før og efter workshoppen.
• Af hygiejnemæssige årsager har vi også valgt at lukke baren på ubestemt tid.

Praktisk information