Kursus i dukkekonstruktion

Et intensivt kursus i dukkekonstruktion med Teater Refleksions dukkemager

Der arbejdes med konstruktion af teaterdukker ud fra deltagernes individuelle ønsker og behov samt niveau. På kurset bliver du ledt gennem en proces, som tilstræber at hjælpe dig til at finde dit eget udtryk og give dig værktøj til at arbejde videre med dukkekonstruktion.

Dukkemager Mariann Aagaard fortæller:

“Det dejlige ved at være dukkemager er, at det aldrig bliver kedeligt og ensformigt.
Der findes ikke en skabelon til en dukke, så man skal til stadighed finde nye løsninger, nye teknikker og nye konstruktioner. Der findes f.eks. mange forskellige løsninger på led og materialer. Og det, der ikke findes, må man selv opfinde. Det er mit ønske med workshoppen at lede dig gennem en proces, som hjælper dig til at finde dit eget udtryk og gør dig i stand til arbejde selvstændigt med dukkekonstruktion.” – Mariann Aagaard

Tidligere kursist fortæller:

“En uge med fuld inspiration, koncentration og læring. Vi fik mulighed for at afprøve materialer, konstruktioner, udtryk og det hele i en skøn atmosfære med Mariann som opmærksom og nærværende underviser. Teatret emmer af kærlighed til det nænsomme udtryk og det smukke hus er er skønt at være i. Jeg kan varmt anbefale en uge i kreativitetens land.” – Lillian Egholm

Kurset arrangeres i samarbejde med Teaterskolen Move’n’Act.

Underviser: Dukkemager Mariann Aagaard
Pris: 5.850 kr (incl. materialer)
NB! Tilmelding: www.movenact.dk/workshops