Vi skal gøre det igen

“Igen, igen!” Vi skal gøre det igen”
Gæstespil med Teater My.

Alle kender de helt særlige øjeblikke, som man ønsker, aldrig vil ende.

Vi er i et legende univers, der hylder sneboldkampene og kælketurene, forårsmadpakken i solskinnet, mens alt springer ud, den vilde leg på byggelegepladsen, og lyden af gummistøvlerne i de tørre blade.

’Vi skal gøre det igen’ er fortællingen om et barns liv i børnehaven, og om den store glæde, der er, i de små intense hverdagsoplevelser. Hvor vidunderligt det er at glæde sig til at komme i skole, og hvor svært det er at give slip på den verden, man kender.

Forestillingen er til de børn, der står foran det store skifte fra en tryg, genkendelig verden i børnehaven til livet i skolen, og til de børn, der netop har gennemlevet dette skifte.

‘Teater My’ har samarbejdet med en børnehaveklasse og ladet sig inspirere af børnenes tanker og overvejelser.

 

“Fineste fineste forestilling “Vi skal gøre det igen”. Teater My rammer en helt særlig tone og et nærvær i sine forestillinger. Forestillingen rører børn som voksne dybt – vi skal helt sikkert gøre det (besøget;-) igen!” – Christina Nørby, børnehaveklasseleder

​”TAK til Teater My – Jeres forestilling ‘Vi skal gøre det igen’ gav både børn og voksne som publikum i Stevns Teaterforening en rørende, sjov og skøn fortælling om det at være barn og stå i skellet mellem at være den ‘ældste’ i børnehaven og rejsen til at være den nye/yngste, når man skal starte i skole. Vi mærkede og oplevede både rejsen i årstiderne, rejsen i et barns udvikling med alt det nye – både det spændende og de overvældende nye ting, der nu skal ske.” – Piet Krogslund Bertelsen, Stevns Teaterforening

Medvirkende

På scenen Mette Rosleff og Jakob Kirkegaard
Tekst Mette Rosleff og Nina Kareis
Instruktion Nina Kareis Livingstone
Scenograf / Dukker og objekter Sigurd Dissing
Dukkekonsulent Bjarne Sandborg
Komponist Sophus Dræby i samarbejde med Pete Livingstone
Værksted / Teknik William Højberg Nielsen, Morten Meilvang Laursen
Systue Pille Behrendt
Lys Morten Ladefoged
Illustration Tanja Eijgendaal

Foto André Andersen

Dato

30. januar - 1. februar 2026

Spilletider

Fre. kl. 9.15. og 10.30
Lør. kl. 10.00 og 11.15
Søn. kl. 10.00 og 11.15

Alder

3 - 7 år / Bhv. - 1. klasse

Varighed

ca. 35 min.

Andre forestillinger

Tilmeld nyhedsbrev