Lille Bjørn

Et interaktivt dukketeater om følelser og nye venskaber
Gæstespil med Teater Animisme

Den nysgerrige Lille Bjørn kigger forsigtigt ud af kassen. Verden er ny – og fuld af overraskelser. På sin vej møder han nye venner: Bold, som er forsigtig og genert, og Bil, som er lidt af en bulderbasse og måske lige lovligt voldsom indimellem.

Lille Bjørn & Legekassen er et interaktivt dukketeater inspireret af børns egne erfaringer med at begynde i børnehave. Uden ord – ledsaget af musik – fortæller dukkerne om de følelser, der kan opstå, når man møder nye venner. Nogle gange går det let. Andre gange kan der ske små sammenstød – så må man finde ud af det, tage hensyn og lære hinanden at kende.
Forestillingen spilles på gulvet, og dukkerne møder publikum på børnenes præmisser. Til sidst inviteres børnene med i en lille leg, hvor de kan skabe deres egne figurer og fortælle historier med udvalgt legetøj.

Den enkle scenografi gør, at forestillingen kan spilles mange steder – fra børnehavens stuegulv til teaterscenen.

 

Kun for børnehaver:
D. 19., 20., og 21. oktober har dagtilbud mulighed for at booke forestillingen. Den kan enten spille her på teatret eller komme ud til jer. Kontakt os for mere info.

 

Om Teater Animisme & Rebekah Caputo
Rebekah Caputo står bag Teater Animisme og har i mere end 15 år arbejdet med dukketeater – blandt andet for Teater Refleksion. Hun er en udtryksfuld og nærværende dukkefører, der med stor præcision og varme giver liv til sine dukker og fanger både børn og voksne.

Dato

11. - 20. oktober

Spilletider

Søn. d. 11. okt. kl. 10.00
Man. d. 12. okt. kl. 10.00

 

Varighed

30 minutter

Alder

3-6 år

OBS Vi åbner først for det almene billetsalg d. 1. juni. Dagtilbud og skoler bedes kontakte os for billetbooking, eller for at

Andre forestillinger

Tilmeld nyhedsbrev