Hunger

En marathon-teater-event skabt af Black Box Dance Company, Teater Katapult og Teater Refleksion.

Hvad sker der, når dans, dukke- og animationsteater og ny dramatik mødes på kryds og tværs i en storslået scenekunst-hybrid? Med et stærkt hold af scenekunstnere fra hele Europa byder Hunger på en ny og anderledes teateroplevelse, hvor mødet mellem forskellige kunstarter og en helt unik tilblivelsesproces er central.

I perioden september – oktober 2017 vil en stafet mellem de tre teatre cirkulere, og herudfra bliver 6 korte, sceniske værker til.  Trådene samles, når de seks korte værker bliver blandet og omskabt af den Reumertvindende koreograf og instruktør Jacob Stage og kulminerer i den endelige og unikke forestilling Hunger.

Hvis du har appetit på eksperimenterende teater, der går nye veje, vil Hunger uden tvivl stille din sult.

 

Et Aarhus 2017-projekt. Støttet af Region Midt.

Medvirkende: Dansere, skuespillere og dukkeførere fra de tre teatre

Pris: GRATIS

Da Hunger er en kunstnerisk proces, der bliver til over en længere periode, er der også visninger løbende. Hvis du ønsker at opleve visningerne, er du velkommen til at skrive til anne@refleksion.dk og blive tilmeldt en særlig mailliste med nærmere info.