Skoler og dagtilbud i teatret

Hvad skal der ske før, under og efter jeres besøg i teatret?

Vi har samlet nyttige informationer, guides og retningslinjer her. Du er også altid velkommen til at kontakte os direkte via mail eller på telefon refleksion@refleksion.dk/en. / (+45) 8624 05 72.

Vi glæder os til at se jer i teatret.

Praktisk information

Billetbooking forgår ved direkte henvendelse på mail eller telefon refleksion@refleksion.dk/en / (+45) 8624 0572.

Når du ved til hvilke forestillinger, dage og tidspunkter samt til hvilke klassetrin, du vil bestille billetter, kontakter du os. 

Så snart bookingen er lagt i systemet, vil du modtage en bekræftelsesmail. 

Kommunale skoler i Aarhus 80 kr. pr. billet.

Det er muligt for kommunale skoler i Aarhus at ansøge om refusion hos Ulf i Aarhus og således få dækket hele prisen i forbindelse med teaterbilletterne.

Dette sker ved at udfylde et ansøgningsskema hos Ulf i Aarhus. Find skema HER.

Det er også muligt at for kommunale skoler i Aarhus at ansøge om refusion på hele forestillinger, der besøger skolen.

Har I nogle spørgsmål vedrørende refusion eller ansøgningsprocessen, kan I kontakte Astrid Guldhammer fra Ulf i Aarhus direkte på asg@aarhus.dk / (+45) 29 20 44 34.

Skoler uden for Aarhus 70 kr. pr. billet.

Friskoler 70 kr. pr. billet.

Dagtilbud 70 kr. pr. billet.

Ankomst med bus/tog

Teatret findes ca. 10 minutters gang fra Rutebilstationen, Aarhus Hovedbanegård og Park Allé.

Hvor finder I os?

Drej ind af porten fra Frederiksgade 72. Se efter vores skiltning – særlig vores store banner, der hænger på tværs af Frederiksgade og viser jer viser jer hvor porten er.

Indgangen til selve teatret findes ligefrem og til venstre i hjørnet af gården. Herefter følger I trappeopgangen op på første sal, hvor døren til foyeren står åben.

Når I ankommer

I garderoben kan børn og voksne placere overtøj, tasker og sko. Vi låser døren ud til trappeopgangen under forestillingen. 

Af hensyn til miljøet bruger vi ikke papirbilletter. Kontakt i stedet personalet i baren for at oplyse skolens navn samt klassetrin, så registrerer vi Jeres ankomst.

Når forestillingen begynder

Personalet ringer med en lille klokke, når vi er klar til at lukke Jer ind. Der gives helt kort nogle fælles beskeder, hvorefter vi guider jer ned mod salen og hjælper jer på plads.

Kom i god tid. Når forestillingen er begyndt, er det ikke længere muligt at komme ind. 

Foyer

I vores foyer står borde og stole, som I er velkommen til at benytte, mens I venter. Vi har to toiletter forenden af gangen ned mod salen. Spørg endelig personalet, hvis I har brug for at hjælp til at finde dem.

Medbragte madpakker

Såfremt I ønsker at spise medbragte madpakker enten før eller efter forestillingen, skal dette aftales med teatret på forhånd. Vær opmærksom på, at dette ikke altid kan lade sig gøre.

Elevator

Findes der kørestolsbrugere eller dårligt gående blandt eleverne, kan I benytte vores elevator. Kontakt altid personalet på forhånd, så vi er klar til at guide og tage imod jer ved ankomst, og så vi er sikre på, at der plads til eventuelle kørestole i salen ved publikumsrækkerne.

Tilmeld nyhedsbrev