Med tiden

Et træ, to mænd – tre liv og en spirende begyndelse
Splinterny premiereforestilling

Det er en stor opgave at passe på et nyt liv. Der erfarer to træ-passere, da de modtager et lille frø, som det skal plante, nusse og pleje, mens det gror.

De går begge til opgaven med stor indlevelse og barnlig stædighed, og på komisk vis opstår en let rivalisering mellem dem, som forgrener sig fra hverdagens små sysler til opfostringen af træet.

I kærlig modvind slår man som bekendt stærke rødder, og der kan ikke sås tvivl om deres omsorg for træet, som stille vokser sig større og stærkere. For hvad giver bedre næring end den omsorg, vi drager for hinanden og naturen? Og hvem er det egentlig, der passer på hvem?

Denne splinternye forestilling spiller for allerførste gang i marts 2025. Den er faktisk så ny, at vi stadig arbejder på at blive helt klar. Vi glæder os meget til at kunne byde jer alle sammen velkommen i salen og til at åbne for et både rørende og humorfyldt univers.

 

Forestillingen er skabt af Teater Refleksion, Andy Manley og De Røde Heste, co-produceret med Catherine Wheels i samarbejde med Randers Teater.

Støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Creative Scotland, Lemvigh-Müller Fonden, Louis-Hansen Fonden, NRGI Fonden, C.A.C. Fonden.

Medvirkende

På scenen Andy Manley, Claus Mandøe
Instruktion Bjarne Sandborg
Dramaturgisk konsulent Gill Robertson
Scenografi Amanda Axelsen Sigaard, assisteret af Emma Lundsby
Musik Danny Krass
Lysdesign Morten Ladefoged
Lyddesign Morten Meilvang Laursen
Værksted og teknik Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen

Tak til Linda Fallentin

Senest opdateret turnéplan 2025

3. april – 6. april Klap Festival Kolding

 

22. – 25. september, Randers Teater

26. – 27. september, Horsens Teaterfestival

29. september – 7. oktober, Randers Teater

Turnéperiode

Løbende

Alder

3 - 7 år / 0. - 1. klasse

Varighed

Ca. 40 min.

For yderligere information om turné
og turnéperioder kontakt
Lisbeth El Jørgensen.

lisbeth@refleksion.dk
Tlf.: + (45) 86 24 05 72.

 

Andre turnérende forestillinger

Tilmeld nyhedsbrev

Pressefoto Med tiden

Med tiden

Pressefoto Med tiden